Korpus Inc.

Er du og dine medarbejdere trætte af konventionelle virksomhedsarrangementer?
Få besøg af Korpus Inc. og forkæl dit team med en workshop, der forebygger fysiske skavanker forbundet med stillesiddende arbejde. Med professionel baggrund i dans, yoga og gymnastik får I det bedste fra bevægelsesverdenen, som medarbejdergruppen kan tage med sig ind i hverdagen.

Computerarbejde, bilkørsel og lange møder er virkeligheden for mange medarbejdergrupper. I en travl hverdag er det svært at inkorporere fysisk aktivitet, der flytter fokus væk fra hovedet og ned i kroppen. Når Korpus Inc. besøger arbejdspladser, møder vi ofte energiforladte medarbejdere med spændingshovedpine og ømme muskler. I yderste konsekvens resulterer en forsømt krop i nedsat arbejdsglæde og sygemeldinger.

Har I fået nok af konventionel teambuilding og gode råd om gode vaner, som ingen på arbejdspladsen efterlever? Så er workshop med Korpus Inc. noget for Jer. Akkompagneret af musik, guides medarbejdergruppen gennem en række holdningskorrigerende øvelser, der forebygger fysiske skavanker og dårlige kontorvaner bl.a. bevægelser og strækøvelser, der kan udføres ved skrivebordet. Gruppen får dermed en oplevelse, der styrker det sociale sammenhold, samtidig med den bliver forsynet med værktøjer, der kan bruges aktivt i hverdagen. Vi giver teamet et frirum og skaber en dynamik, der gør det socialt acceptabelt at udføre de holdningskorrigerende øvelser i løbet af arbejdsdagen. At være fysiske sammen løsner ikke kun op for ømme muskler, men også for kommunikationen og de sociale relationer. Den enkelte medarbejder lærer at behandle sin krop bedre og forlader workshoppen med fornyet fokus og energi.

Korpus Inc. består af  Kir og Kristian, der begge har lange videregående uddannelser i moderne dans og bevægelsesformidling. De har beskæftiget sig med konstruktiv og sund bevægelse i mere end to årtier og er begge dybt passionerede undervisere. En workshop med os er en lille investering, der giver et stort afkast – Både personligt for den ansatte, der bliver bedre til at passe på sig selv, og for virksomheden, der får en mere afbalanceret medarbejder. Vi tilbyder både enkeltstående workshops samt længere forløb.